tirsdag den 25. januar 2011

Det var kattens


Jeg faldt lige over en idè fra et gammelt ugeblad.

En varmepudekat.

Den kunne jeg ikke stå for.

Den er fyldt med hele hvedekerner og kan kommes i microovn i

ca 3 min. og derefter bruges som varmepude.

Måske skulle jeg have lavet den som en hund?

En hothog?

Hvis nogle vil have mønsteret, så send mig en mail.

mandag den 24. januar 2011

Endelig færdig


Nu fik jeg endelig min trøje/vest færdig.

Opskriften er Hanne Falkenberg.

Jeg strikkede en til en veninde for et par år siden.

Jeg havde lige glemt, hvor lang tid det tog.

Den er strikket i et stykke, så den er noget tung at sidde med tilsidst.

Nu mangler den lige at blive syet sammen i siderne

søndag den 23. januar 2011

Månedstæppe


Jeg er i år med på Hannes månedstæppe.

Jeg mangler tit noget at sy over pap når jeg ser fjernsyn ol.

Nu har jeg første måneds blokke syet.

lørdag den 22. januar 2011

ærteposer


Jeg havde noget børnestof liggende.

Så jeg har lige syet nogle ærteposer.

Marcus ( mit barnebarn) kommer i morgen.

Jeg tror, at vi skal øve os i, at ramme op i en balje?

fredag den 21. januar 2011

Et par børnebilleder


Jeg havde lige lyst til, at applikere lidt.

Så jeg tegnede lige et par hoveder.

De skal monteres i svæverammer.

torsdag den 13. januar 2011

Man skal følge med tiden





Jeg fik en skør ide.
Jeg havde et urværk liggende,
og skulle så lige prøve at lave et ur.
Urværket er fra en hobbyforretning.
Det er syet over pap,
derefter monteret
på et lærred og så i svæveramme.

søndag den 9. januar 2011

Rester


Af resterne fra mit sengetæppe,

har jeg nu laver 3 bokse, en æske

og 2 små etuier.

Nu kan jeg vist heller ikke presse mere ud af det stof.

Jeg er nu også snart ved at være træt af, at se på det samme stof.

fredag den 7. januar 2011

Give away


Basse bufas har give away.

Det ser spændende ud, så kig lige på hendes side.

Småtingsafdelingen


Dejligt med små overskuelige projekter.

Jeg har lavet rigtig mange af disse sæt til spillekort og yatzy.

Istedet for en blomst, til mandelgave, pakkeleg osv.

Men der blev ikke nogen til mig selv.

Det har jeg nu rådet bod på.

Jeg har mani med motivstoffer. Har længe ledt efter terningstof.

Lene var sød, at have noget med hjem til mig fra USA, og jeg har også senere fundet noget, samt stof med kort på.

onsdag den 5. januar 2011

Jeg nåede det


Så blev tæppet færdigt.

Det har taget lang tid, men jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.

Det med quiltningen gik over al forventning.

( Det har nok hjulpet, at jeg var på quiltekursus ved Maria hos Helene Juul Design)

Om 6 timer kommer vognmanden og henter vores ting,

så det var godt, at jeg nåede det.

Der skal nu lige gå et par dage før jeg laver så store ting igen.

mandag den 3. januar 2011

Rosentæppet


Nu har jeg fået samlet Rosentæppet af Annaka.

Jeg har lavet det lidt større,

for det skal bruges som sengetæppe.

Jeg skal lige have syet kanter på.

Blomsterne (yo yoerne) har jeg bare lagt løst på. De skal først på tilsidst.

Jeg havde købt lidt ekstra stof, men der havde nu været nok uden.

Så nu skal jeg vist i gang med at lave en æske( som smykkeskrin)

og andre småting af resterne.

Nu "mangler jeg kun" at samle og quilte det.

Måske begynder jeg i morgen.