søndag den 5. august 2012

En trist meddelelse

Som nogle måske har bemærket har der været stille på min blog i de sidste 5 måneder.
Det skyldes min søns sygdom. Jesper døde i onsdags 33 år gammel.
Jesper fik konstateret en svulst i hjernen for 4 år siden.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at de sidste 4 år har været hårde. Vi har været hele følelsesregisteret igennem mange gange, og der er blevet grædt mange tårer.

Det startede med chock, vrede, bitterhed, afmagt og nu sorg.
Men to følelser der har fyldt meget er håb og frygt. I starten var det mest håb, men da lægerne slukkede håbet var frygten ubærlig.


Jeg frygtede selvfølgelig det, at skulle miste Jesper, men jeg har også frygtet, at Jesper skulle miste sine sanser før det var slut. Jeg håbede, at han måtte sove stille ind før end han mistede alle sine sanser.
Sådan skulle det desværre ikke gå.Talens brug blev også taget fra ham til sidst,og han blev lammet i højre side, så han ikke længere kunne gå.
Specielt i det sidste års tid var det svært. Alle lyde blev øget med flere hundrede %, så han måtte gå med høreværn,hans ordforråd, var blevet kraftig reduceret.                                                                                                                                               svingede meget afhængig af hævelser i hjernen og lignende.Til sidst boede Jesper ovre hos os i Ebeltoft, og de sidste 5 dage var vi på hospice DjurslandHan mistede ikke modet og beklagede sig aldrig.

Jeg har nok ikke helt fattet, at Jesper ikke er her mere, men en ting er sikkert:

Han vil altid være i mit hjerte